OVERSKRIDE EN GRÆNSE

Dette indlæg har været lidt tid undervejs. Anden juledag overskred jeg en grænse, som var en stor ting for mig. I vil få lidt forhistorie først, for at forstå det hele lidt bedre. Jeg er som person meget genert i starten og er ikke så god til det med fremmed mennesker. Jeg har altid hadet, at ringe til lægen, kommune, bank, møde mennesker osv. Jeg har også været bange for, at fx tage i banken første gang, møde en ny læge og mange andre ting. Jeg kan ikke lide det. Med banken har jeg altid været bange for, at fx min bankdame ville være sur eller skælde mig ud, når jeg ringede til hende. Men det har hun aldrig gjort. Hun er jo en rigtig flink kvinde. Hvor denne frygt kommer fra ved jeg faktisk ikke. Er der mon noget der hedder, at have en frygt for fremmed mennesker? Men nu vil jeg videre til det, det hele handler om.

Da jeg skulle hjem til min mor i julen, tog jeg bussen. En lang og kedelig tur, hvor man sidder rigtig dårligt i næsten 2 timer. I bil tager det kun lidt over en time, desværre har jeg ingen bil. Jeg nærmede mig anden juledag, dagen hvor jeg skulle hjem. Jeg har i lang tid været medlem af en gruppe på Facebook, hvor man kan få eller tilbyde lift mellem Skive og Aalborg. Jeg tog chancen og skrev, om der var nogle som skulle til Aalborg anden juledag. Jeg kom i kontakt med en ung fyr, meget flink. Han skulle måske til Aalborg anden juledag. Da jeg vågnede anden juledag, ventede jeg på, at høre fra ham. Mange timer gik, og tiden nærmede sig, hvor jeg skulle med bussen, hvis han ikke kørte til Aalborg. Jeg kom i kontakt med ham, og vi aftalte at han skulle hente mig ved min mor. Jeg var meget nervøs og utryg ved situationen, da det jo var en helt fremmed og jeg ikke anede, om han måske var voldtægtsforbryder eller sådan noget. Jaja, måske lidt voldsomme tanker. Men man ved jo aldrig. Min mor var også nervøs på mine vegne, og havde det ikke så godt med det.

Klokken blev lidt over 3 om eftermiddagen, og han kom og hentede mig. Da jeg åbnede døren til bilen, var jeg meget nervøs. Jeg satte mig ind, hvor der sad en ung smilende fyr. Så nervøs som jeg var, snakkede jeg på livet løs, hvilke jeg tit gør når jeg er nervøs. I starten var det lidt underligt, men som tiden gik blev jeg mere afslappet. Hele turen sad jeg med min telefon i hånden for en sikkerheds skyld. Vi snakkede faktisk hele vejen fra Skive til Aalborg, hvor der måske kun var stille i maks 5 minutter i alt. Jeg havde på forhånd spurgt, om han skulle  have noget for det. Det eneste han ville have var, at have en at snakke med. Så alt i alt kom jeg sikkert hjem, uden at skulle betale noget og havde en hyggelig tur, fremfor den kedelige tur med bussen. At overskride denne grænse, var en stor ting for mig. For andre er det måske piece of cake, men for mig er det en stor sejr.

Hvad er den sidste grænse du har overskredet?